Hvordan finder jeg ud af, om min hest har et mavesår?
Eftersom der ikke findes nogen specifikke symptomer, som entydigt peger på, at der er tale om mavesår og mavebetændelse, er det altid nødvendigt at observere hesten opmærksomt. Du skal holde øje med hestens adfærd, indtagelse af foder og fysiske udseende.
Symptomer kan for eksempel være appetitløshed, vægttab, manglende præstationslyst og en mat pels.
Adfærdsændringer er også et tegn på, at noget er galt.
Heste og ponyer elsker rutiner i hverdagen.
En vigtig bestanddel af rutinen er hilsenen, når du kommer ind i stalden. 
Hvis hesten ikke deltager i ritualet og i stedet afgrænser sig, viser det, at der er noget galt.
Adfærden hos en ellers normalt tam og lydig hest kan også ændre sig, så den pludselig begynder at reagere gnavent og aggressivt.
Det er dog muligt, at adfærdsændringen først manifesterer sig under det daglige arbejde med hesten og ikke ved det første tjek om morgenen.
Følgende symptomer anses for at være tegn på en allerede alvorlig sygdom:
- Tænderskæren
- Kolik
- Excessiv savlen
- Hesten sluger luft
OBS:
De her nævnte symptomer kan naturligvis også være tegn på andre sundhedsmæssige problemer hos dyret.
Derfor er det vigtigt at observere og undersøge hesten omhyggeligt, inden du konkluderer, at der er tale om et mavesår. Ellers ender hesten muligvis med at få den forkerte behandling.
Fejldiagnoser er ensbetydende med unødvendige behandlinger og frem for alt stress for dyret.
Lad os derfor tale lidt om fodring og rationer.
Målet er altså en afbalanceret ernæring.
Hesten skal have en kontinuerlig forsyning af foder og hø, så der ikke opstår stofskifteproblemer. Høet er meget vigtigt.
Dette fodringsaspekt er især vigtigt, hvis rationen består af både kraft- og grovfoder.
Som orienteringshjælp til beregningen og sammensætningen af den korrekte ration kan man bruge et eksempel med en sund, 500 kg tung hest. Hestens aktivitet er gennemsnitlig: den tilbringer ikke hele dagen i stalden og arbejder heller ikke overdrevet hårdt.
Til sådanne heste anbefales en hømængde svarende til 2 % af kropsvægten.
I vores eksempel vil det altså sige 10 kg.
Da hestens hverdag under menneskeligt opsyn adskiller sig tydeligt fra vildhestens hverdag, skal du sørge for, at din hest også har en tilstrækkelig mængde foder til rådighed om natten, så den kan spise kontinuerligt.
Relevansen af denne anbefaling bliver forståelig ved nærmere betragtning af hestemavens fysiologi og hverdagen hos heste, som lever i den fri natur.
Hesten producerer permanent mavesyre – helt uafhængigt af næringsindtagelsen.
Det er et fremragende koncept ude i naturen, men kan være et problem, når man holder heste med fastlagte fodringsintervaller.
Som græssende dyr står hestene bogstaveligt talt med hovene i foderet.
De har altid foder til rådighed, og derfor er maven altid klar til at fordøje. Hestens spyt er også vigtigt.
Det indeholder bikarbonat, der fungerer som en buffer for mavesyren, så maven beskyttes mod skader.
Den udlignende buffer-funktion fungerer, når hesten regelmæssigt indtager foder, som blandes godt med spyt, inden det sluges.
Det er fascinerende: på den ene side er det vigtigt, at dyret blander foderet omhyggeligt med spyt, hvilket er meget lettere, når foderet er fiberrigt.
Men på den anden side anses grovstruktureret strå eller meget stivt, "træagtigt" hø for at være yderligere årsager til dannelsen af mavesår.
Foderets konsistens i maven spiller også en vigtig rolle. Foderet skal kunne blandes med mavesyre i maven.
Hvis det ikke fungerer, ligger foderet separat i maven, og mavesyren kan angribe mavevæggen.
Det er selvfølgelig altid vigtigt, at hesten får foder af høj kvalitet.
Hvis der for eksempel er gået noget galt under ensilagens gæringsproces, må ensilagen aldrig gives til hesten.
Et lille hul i afdækningsfolien er nok til, at der trænger ilt ind til ensilagen.
Det stopper de anaerobe processer, så foderet ødelægges.
Hvordan diagnosticerer man et mavesår?
Sådan forløber en gastroskopi hos din hest!
Forebyggelse er vigtig – og der er plads til masser af forbedring på det område.
En gastroskopi er ofte svaret, når det skal vides med sikkerhed, om en hest har et mavesår.
Undersøgelsen udføres ved hjælp af et endoskop, som føres net i hestens mave for at undersøge overfladerne for mavesår eller læsioner.
Til dette formål skal maven naturligvis være tom.
Lad os altså for et kort øjeblik glemme anbefalingerne for forebyggelse.
Hesten må ikke spise noget i 12-24 timer før undersøgelsen, og den må heller ikke drikke i de sidste 2-3 timer inden undersøgelsen.
Det er de grundlæggende betingelser.
Selvom en gastroskopi altså umiddelbart er den bedste løsning med henblik på at få stillet en sikker diagnose, gemmer den på andre udfordringer på grund af fastereglerne.
Mavesår dukker op og forsvinder igen – nogle gange meget hurtigt.
Hvis gastroskopien ikke afslører påfaldende ændringer i maven, er det ikke ensbetydende med, at alt bare er godt igen.
Der kan meget vel have været et mavesår få dage før undersøgelsen, som er forsvundet igen i mellemtiden. Det kan også være, at det først optræder to dage efter den "tilfredsstillende" undersøgelse.
Derfor er det vigtigt at holde nøje øje med hesten og huske på symptomerne, som vi nævnte i begyndelsen af artiklen.
Når man kender dyrets individuelle særpræg i sund tilstand, er det nemmere at genkende afvigelser i adfærden.
Mavesår byder også på en yderligere udfordring. I enkelte studier er det blevet påvist, at bakterier i maven samler sig på de ramte steder og dermed forhindrer helbredelsesprocessen eller i det mindste gør den langsommere.
I forskningsøjemed har man udført forsøg på rotter, da deres mave har mange ligheder med hestens mave.
Når rotterne fik antibiotikummet streptomycin og/eller penicillin, var der ikke længere noget, som stod i vejen for helbredelsesprocessen.
Dette er beskrevet i en videnskabelig artikel, som vi henviser til i slutningen af blogartiklen. Den er frit tilgængelig på nettet.
Vi citerer her det afgørende afsnit på grund af de nævnte relevante kilder:
Once gastric ulcers are present, other bacteria have been implicated in inhibiting ulcer healing.
Bacteria, including E. coli, were cultured from the stomach of horses (Al Jassim et al. 2006).
In rats, which have a compound stomach similar to horses, E. Coli administered orally, rapidly colonised acetic acid-induced gastric ulcers and impaired healing (Elliott et al. 1998).
Oral antibiotic treatment with streptomycin and/or penicillin suppressed bacterial colonisation of ulcers and accelerated ulcer healing.
Also, oral administration of lactulose resulted in an increase in Lactobacillus spp. growth and colonisation of the ulcer bed.
Accelerated ulcer healing was seen in the rats compared to placebo treated controls.
Thus, bacterial colonisation of gastric ulcers in the stomach of horses may delay ulcer healing and in this case treatment with antibiotics may be indicated.
Det er langt mere normalt at behandle mavesår med såkaldte inhibitorer end med antibiotika. Inhibitorerne stopper produktionen af mavesyre og/eller beskytter slimhinderne.
Denne behandlingsform kan dog ikke anbefales som varig løsning. Mavesyren opfylder jo egentlig en vigtig funktion: den dræber de dannede mikrober og muliggør fordøjelsen af protein.
I værste fald fører en længerevarende undertrykkelse af mavesyreproduktionen til bakterielle infektioner.