Videnskabelige undersøgelser har påvist, at 60-90 % af alle heste i menneskers varetægt udvikler mavesår på et eller andet tidspunkt. Det er altså ret sandsynligt, at din hest også rammes før eller senere.
Der er imidlertid ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Der findes præventive tiltag, som forhindrer, at der overhovedet opstår mavesår, eller som i det mindste sørger for, at mavesår bliver et sjældent fænomen. Der er især to faktorer, som spiller en rolle i forbindelse med dannelsen af mavesår hos heste: stress og fodringsforhold.
Det gælder selvfølgelig om at undgå stress, og ved fodringen er det vigtigt at være opmærksom på nogle grundlæggende fysiske aspekter. Denne artikel behandler både stress og fodring med henblik på at forebygge mavesår.
Hvordan fungerer hestens mave?
Det helt særlige ved hestemaven er, at den producerer mavesyre hele døgnet rundt – ikke kun under eller efter indtagelsen af næring som hos os mennesker. For en hest, der har fri adgang til græs eller hø, er det en både god og nødvendig omstændighed. Hver foderportion fordøjes optimalt.
Det betyder imidlertid også, at mavesyren skvulper frit rundt i maven og angriber maveslimhinderne, når der ikke er foder i maven. Følgen kan være læsioner og i det yderligere forløb mavesår. Hestens fysiske særegenhed kan derfor føre til problemer og være lidt af en udfordring for hesteejere.
En regelmæssig adgang til foder og den dermed forbundne beskyttelse af maveslimhinderne er altså et vigtigt skridt for at forhindre mavesår hos heste i menneskers varetægt. Det er vigtigt heller ikke at glemme et andet aspekt: Det bikarbonatholdige spyt, som produceres under spisningen, kommer ned i maven og absorberer syren – hvilket er vigtigt at vide, så man kan rationere foderet korrekt.
Hvordan kan jeg modvirke mavesår hos min hest ved hjælp af fodringen?
Ved fodringen skelner vi mellem fiberrigt grundfoder/grovfoder, som dækker hestens strukturbehov, og fiberfattigt kraftfoder, der giver hesten energi. Foderrationerne skal være afbalancerede, så maven og stofskiftet ikke overbelastes. Ved beregningen af den korrekte ration, bestående af grundfoder og muligvis også kraftfoder, antager vi, at en hest vejer 500 kg.
Vi antager, at den er sund og gennemsnitligt aktiv. Den tilbringer ikke hele dagen i stalden, men arbejder heller ikke for hårdt. Under disse forudsætninger anbefales en hø-andel på 2 % af kropsmassen, dvs. 10 kg om dagen. På grund af den kontinuerlige produktion af mavesyre bør en del af rationen altid stå til rådighed hen over natten, så der ikke opstår for lange fodringspauser. Det medfører nemlig et overskud af syre i hestemaven.
Hvis der kommer for meget kraftfoder direkte ind i maven, kan det forårsage en acidose, dvs. en ændring af organismens naturlige surhedsgrad (pH) på grund af ophobning af syre i maven, fordi hesten ikke danner nok spyt til at absorbere mavesyren, og fordi der opstår ekstra syre på grund af fordøjelsen af kraftfoderet. Det er vigtigt, at hesten først får grovfoderet og derefter kraftfoderet for at forhindre dette.
Et andet aspekt er næsten endnu mere vigtigt, når vi taler om mavesyre: grundfoder og kraftfoder adskiller sig både med hensyn til strukturen og smagen. Heste elsker kraftfoderet med mindre struktur. De er fri for at tygge det så meget, og de kan sluge det hurtigere end grundfoderet. Det betyder, at der dannes langt mindre spyt under spisningen, kraftfoderets buffervirkning er altså ringere.
Det tyggede kraftfoder optager ikke syren optimalt i maven på grund af den minimale struktur – hvilket er dårligt nyt for maveslimhinderne. Det fiberrige grundfoder skal hesten tygge meget mere intensivt. Der produceres mere spyt, som blandes med fibrene, så det kan udfolde sin absorberende virkning i maven. Desuden gennemtrænges grundfoderet bedre af syren. Det betyder, at maven er godt beskyttet.
Ud over rationeringen er der andre ting, man skal være opmærksom på. Fiberrigt foder er både godt og nødvendigt, men plantedelene bør ikke være for hårde og stikkende, da det også kan føre til læsioner af mavevæggen og fremme dannelsen af mavesår. Snittet lucerne er for eksempel uegnet for mavepatienter på grund af strukturen (selvom hesten danner masser af spyt, når den tygger lucernen intensivt).
Det gælder også om at være forsigtig, hvis hesten står på en eng med egetræer – agern indeholder nemlig garvestoffer, som fremmer dannelsen af mavesår, hvis hesten spiser dem.
Foderkvaliteten skal også nævnes. Den bør altid være fremragende, da urenheder, mykotoksiner og eksempelvis fordærvet wraphø påvirker mavetarmkanalen på en negativ måde. I den forbindelse skal det nævnes, at wraphø og ensilage ikke er særlig velegnet foder til heste med tendens til maveproblemer, fordi de indeholdte syrer irriterer maveslimhinden yderligere.
Stress – forebyggelsens damoklessværd Hvordan kan jeg undgå, at min hest får stress, og hvordan hjælper det med at forebygge mavesår?
Den korrekte fodring af hesten er vigtig, men der findes også et andet vigtigt forebyggende tiltag: hesten må ikke blive for stresset. Stressrisikoen hænger som et damoklessværd over din hest.
Stress er et ret vidt begreb, men ét er sikkert: stress påvirker hestens fysik. Kroppen stræber efter ligevægt. Stress er en forstyrrende faktor, som forhindrer kroppen i at opnå netop dette. Det er imidlertid ikke noget problem i korte perioder, hvis disse perioder efterfølges af afslappende faser for maven.
Hvis det ikke sker, reagerer hestens mave ved at forhøje produktionen af mavesyre. Der opstår altså mere mavesyre end normalt. Følgen kan være læsioner af maveslimhinden og mavesår. Det er altså vigtigt at undgå stress for at forebygge mavesår.
De indre, skjulte processer i hesten skyldes for det meste udefrakommende påvirkninger. Derfor er det absolut nødvendigt at undersøge de relevante stressfaktorer grundigt.
Heste er rigtige vanedyr, som elsker den daglige rutine. Fodringen er for eksempel meget vigtig. Det er klart, at heste er sultne og har brug for energi. Fodringstidspunkterne er afgørende. Heste "regner" med, at fodringen finder sted på et bestemt tidspunkt. De har altså en klart defineret forventning. Hvis de ikke opfyldes, opstår der i værste tilfælde konkurrencetænkning og aggressioner blandt hestene, fordi de ikke ønsker at "gå sultne i seng".
Kort sagt: der opstår stress. Holdet af hesten kan også være et problem, hvis hesten for eksempel har en nabohest i stalden, som den er fjendtligt stemt. En enorm stressfaktor er naturligvis et besøg af dyrlægen, som kun overgås af et besøg på dyrlægens klinik og transporten derhen. Sådanne besøg er imidlertid absolut vigtige og nødvendige for hestens velvære og sundhed. Det er heldigvis begivenheder, der ikke finder sted hver dag.
Hvordan kan jeg forebygge mavesår ved at observere min hest?
Et godt kendskab til hestens individuelle adfærd kan naturligvis ikke direkte være med til at forebygge mavesår, men en opmærksom observation sætter dig i stand til at se, om hesten er stresset. Den forholder sig simpelthen anderledes end normalt.
Som allerede nævnt forårsager en stressfyldt situation ikke med det samme mavesår, men stressende forhold, som består igennem længere tid, er problematiske. Det kan for eksempel være en ugunstig flokkonstellation, problemer med staldnaboerne, overanstrengelse under ridning eller stor udskiftning i stalden.
Man må ikke glemme, at heste har en god hukommelse: de kan udmærket huske situationer, som får deres stressniveau til at stige. Derfor skal man forsøge at undgå sådanne eller lignende situationer. Der findes dog regelmæssigt forekommende situationer, som ikke helt kan undgås, for eksempel transport. Her gælder det om at træne og forberede hesten, så dens mave skånes.