Mavesår hos heste – symptomer, årsager, forebyggelse

shutterstock_218940901

Mavesår forekommer tit hos heste.

De aktuelle tal viser, at 60-90 % af alle heste har haft et mavesår, så en hest med mavesår er altså mere reglen end undtagelsen.

Hesteejeren har det ikke let: der er ikke nogen specifikke symptomer, som med al tydelighed viser, at der er tale om mavesår, og han eller hun skal være opmærksom på mange faktorer, som i samspil kan medføre mavesygdomme. Det gælder om at finde balancegangen mellem forebyggelse og normal hverdag.

I denne uddybende blogartikel informerer vi dig om følgende temaer:

  • Hvad er et mavesår?
  • Hvilke symptomer har heste med mavesår?
  • Hvad er årsagerne til et mavesår, og hvordan kan du som hesteejer forebygge det?
  • Hvad skal du være opmærksom, når du fodrer din hest? Hvor store skal rationerne være?
  • Hvad er en gastroskopi?
  • Hvilke behandlingsmuligheder findes der for heste med mavesår, og hvad er chancerne for helbredelse?
  • Kan du ride på en hest, der har haft mavesår?

Hvad er et mavesår hos heste?

Det mest gængse begreb for mavesår er EGUS – en forkortelse af den engelske betegnelse "equine gastric ulcer syndrome".

Mavesår opstår grundlæggende på steder i maven, hvor der er læsioner, som opstår på grund af skader på maveslimhinden.

Der skelnes mellem tre forskellige former for skader:

  • betændelse
  • erosion
  • og ulcera

EGUS er samlebegrebet for disse maveproblemer.

Afhængig af det konkrete tilfælde kan man også tale om ESGUS (equine squamous gastric ulcer syndrome) og EGGUS (equine glandular gastric ulcer syndrome).

Det er vigtigt at skelne, fordi der findes forskellige passende behandlingsmetoder.

Hvordan finder jeg ud af, om min hest har et mavesår?

Eftersom der ikke findes nogen specifikke symptomer, som entydigt peger på, at der er tale om mavesår og mavebetændelse, er det altid nødvendigt at observere hesten opmærksomt. Du skal holde øje med hestens adfærd, indtagelse af foder og fysiske udseende.

Symptomer kan for eksempel være appetitløshed, vægttab, manglende præstationslyst og en mat pels.

Adfærdsændringer er også et tegn på, at noget er galt.

Heste og ponyer elsker rutiner i hverdagen.

En vigtig bestanddel af rutinen er hilsenen, når du kommer ind i stalden. Pferd_im-Stall_Equine _74_Gastric

Hvis hesten ikke deltager i ritualet og i stedet afgrænser sig, viser det, at der er noget galt.

Adfærden hos en ellers normalt tam og lydig hest kan også ændre sig, så den pludselig begynder at reagere gnavent og aggressivt.

Det er dog muligt, at adfærdsændringen først manifesterer sig under det daglige arbejde med hesten og ikke ved det første tjek om morgenen.

Følgende symptomer anses for at være tegn på en allerede alvorlig sygdom:

  • Tænderskæren
  • Kolik
  • Excessiv savlen
  • Hesten sluger luft

OBS:

De her nævnte symptomer kan naturligvis også være tegn på andre sundhedsmæssige problemer hos dyret.

Derfor er det vigtigt at observere og undersøge hesten omhyggeligt, inden du konkluderer, at der er tale om et mavesår. Ellers ender hesten muligvis med at få den forkerte behandling.

Fejldiagnoser er ensbetydende med unødvendige behandlinger og frem for alt stress for dyret.

Hvordan kan du forhindre, at hesten får mavesår?

Årsagerne til mavebetændelser og mavesår er multifaktorielle.

Der findes altså ikke kun én årsag; der er snarere tale om et samspil af flere faktorer, som skaber gunstige betingelser for sygdommen. Det gør det svært at sætte prioriteter med henblik på at opnå en effektiv forebyggelse. Foderstyringen, som ofte planlægges med for lange pauser mellem de enkelte fodringer, bør dog under ingen omstændigheder undervurderes som en faktor.

Rationernes størrelse spiller også en afgørende rolle: for meget kraftfoder fører til stofskifteforstyrrelser.

Den altid lurende fare i forbindelse med sundhedsmæssige problemer skal også nævnes: stress.

Forebyggelsen skal fokusere på at undgå stress for hesten. Stress er en af flere faktorer, som kan forårsage mavesår og betændelser.

Stress er naturligvis et vidt begreb, men kan grundlæggende opfattes som en forstyrrelse af den tilstræbte kropslige livevægtstilstand hos hesten.

I praksis medfører stress en reduceret blodforsyning til slimhinderne og en øget produktion af mavesyre.

Processerne i hestens krop skyldes imidlertid udefrakommende omstændigheder.

Et eksempel kan være et venskab, som slutter, fordi hesten "flytter". Eller måske også et fjendskab: der findes heste, som ikke kan udstå hinanden, men som alligevel ikke kan undgå hinanden på grund af begrænsende pladsforhold.

Fordelingen af foderet kan rent faktisk også medføre stress. Dyr elsker rutiner og får en god fornemmelse i kroppen, når fodringstiden nærmer sig.

Et besøg eller ophold på en dyreklinik er altid en stor stressfaktor.

Hesten befinder sig i uvante omgivelser, hvor der er fremmede lugte, og den er muligvis plaget af smerter.

Adfærden hos personen, der ledsager hesten til klinikken, er utrolig vigtig.

Han eller hun skal kende hesten godt og helst have et besindigt og roligt gemyt.

Det kan være med til at reducere stressniveauet hos hesten; ja, måske endda direkte forhindre, at der overhovedet opstår stress.

Ophold på dyreklinikker er heldigvis en undtagelse og spiller selvfølgelig ikke nogen rolle i hestens hverdag.

Det gør derimod transport, for eksempel til arrangementer, shows og stævner. Transporten kan udvikle sig til at være en rigtig stressfaktor.

Det samme gælder for træningen – hvormed vi igen kan tale konkret om temaet for denne side: mavebetændelse og mavesår.

Når hestens gangart forceres, reduceres fordøjelsesaktiviteten og blodtilførslen forringes. Samtidig kommer der mavesaft ind i den kirtelløse del af hestens mave.

Det kan du forhindre, hvis du sørger for, at der er regelmæssige pauser mellem træningsenhederne.

En afbalanceret ernæring er en vigtig faktor i bestræbelserne på at undgå mavesår.

Lad os derfor tale lidt om fodring og rationer.

Målet er altså en afbalanceret ernæring.

Hesten skal have en kontinuerlig forsyning af foder og hø, så der ikke opstår stofskifteproblemer. Høet er meget vigtigt.

Dette fodringsaspekt er især vigtigt, hvis rationen består af både kraft- og grovfoder.

Som orienteringshjælp til beregningen og sammensætningen af den korrekte ration kan man bruge et eksempel med en sund, 500 kg tung hest. Hestens aktivitet er gennemsnitlig: den tilbringer ikke hele dagen i stalden og arbejder heller ikke overdrevet hårdt.

Til sådanne heste anbefales en hømængde svarende til 2 % af kropsvægten.

I vores eksempel vil det altså sige 10 kg.

Equine74Gastric-Pferdekopf-Sonnenuntergang

Da hestens hverdag under menneskeligt opsyn adskiller sig tydeligt fra vildhestens hverdag, skal du sørge for, at din hest også har en tilstrækkelig mængde foder til rådighed om natten, så den kan spise kontinuerligt.

Relevansen af denne anbefaling bliver forståelig ved nærmere betragtning af hestemavens fysiologi og hverdagen hos heste, som lever i den fri natur.

Hesten producerer permanent mavesyre – helt uafhængigt af næringsindtagelsen.

Det er et fremragende koncept ude i naturen, men kan være et problem, når man holder heste med fastlagte fodringsintervaller.

Som græssende dyr står hestene bogstaveligt talt med hovene i foderet.

De har altid foder til rådighed, og derfor er maven altid klar til at fordøje. Hestens spyt er også vigtigt.

Det indeholder bikarbonat, der fungerer som en buffer for mavesyren, så maven beskyttes mod skader.

Den udlignende buffer-funktion fungerer, når hesten regelmæssigt indtager foder, som blandes godt med spyt, inden det sluges.

Det er fascinerende: på den ene side er det vigtigt, at dyret blander foderet omhyggeligt med spyt, hvilket er meget lettere, når foderet er fiberrigt.

Men på den anden side anses grovstruktureret strå eller meget stivt, "træagtigt" hø for at være yderligere årsager til dannelsen af mavesår.

Foderets konsistens i maven spiller også en vigtig rolle. Foderet skal kunne blandes med mavesyre i maven.

Hvis det ikke fungerer, ligger foderet separat i maven, og mavesyren kan angribe mavevæggen.

Det er selvfølgelig altid vigtigt, at hesten får foder af høj kvalitet.

Hvis der for eksempel er gået noget galt under ensilagens gæringsproces, må ensilagen aldrig gives til hesten.

Et lille hul i afdækningsfolien er nok til, at der trænger ilt ind til ensilagen.

Det stopper de anaerobe processer, så foderet ødelægges.

Hvordan diagnosticerer man et mavesår?

Sådan forløber en gastroskopi hos din hest!

Forebyggelse er vigtig – og der er plads til masser af forbedring på det område.

En gastroskopi er ofte svaret, når det skal vides med sikkerhed, om en hest har et mavesår.

Undersøgelsen udføres ved hjælp af et endoskop, som føres ind i hestens mave for at undersøge overfladerne for mavesår eller læsioner.

Til dette formål skal maven naturligvis være tom.

Lad os altså for et kort øjeblik glemme anbefalingerne for forebyggelse.

Hesten må ikke spise noget i 12-24 timer før undersøgelsen, og den må heller ikke drikke i de sidste 2-3 timer inden undersøgelsen.

Det er de grundlæggende betingelser.

Fotolia_116987106_XL

Selvom en gastroskopi altså umiddelbart er den bedste løsning med henblik på at få stillet en sikker diagnose, gemmer den på andre udfordringer på grund af fastereglerne.

Mavesår dukker op og forsvinder igen – nogle gange meget hurtigt.

Hvis gastroskopien ikke afslører påfaldende ændringer i maven, er det ikke ensbetydende med, at alt bare er godt igen.

Der kan meget vel have været et mavesår få dage før undersøgelsen, som er forsvundet igen i mellemtiden. Det kan også være, at det først optræder to dage efter den "tilfredsstillende" undersøgelse.

Derfor er det vigtigt at holde nøje øje med hesten og huske på symptomerne, som vi nævnte i begyndelsen af artiklen.

Når man kender dyrets individuelle særpræg i sund tilstand, er det nemmere at genkende afvigelser i adfærden.

Mavesår byder også på en yderligere udfordring. I enkelte studier er det blevet påvist, at bakterier i maven samler sig på de ramte steder og dermed forhindrer helbredelsesprocessen eller i det mindste gør den langsommere.

I forskningsøjemed har man udført forsøg på rotter, da deres mave har mange ligheder med hestens mave.

Når rotterne fik antibiotikummet streptomycin og/eller penicillin, var der ikke længere noget, som stod i vejen for helbredelsesprocessen.

Dette er beskrevet i en videnskabelig artikel, som vi henviser til i slutningen af blogartiklen. Den er frit tilgængelig på nettet.

Vi citerer her det afgørende afsnit på grund af de nævnte relevante kilder:

Once gastric ulcers are present, other bacteria have been implicated in inhibiting ulcer healing.

Bacteria, including E. coli, were cultured from the stomach of horses (Al Jassim et al. 2006).

In rats, which have a compound stomach similar to horses, E. Coli administered orally, rapidly colonised acetic acid-induced gastric ulcers and impaired healing (Elliott et al. 1998).

Oral antibiotic treatment with streptomycin and/or penicillin suppressed bacterial colonisation of ulcers and accelerated ulcer healing.

Also, oral administration of lactulose resulted in an increase in Lactobacillus spp. growth and colonisation of the ulcer bed.

Accelerated ulcer healing was seen in the rats compared to placebo treated controls.

Thus, bacterial colonisation of gastric ulcers in the stomach of horses may delay ulcer healing and in this case treatment with antibiotics may be indicated.

Det er langt mere normalt at behandle mavesår med såkaldte inhibitorer end med antibiotika. Inhibitorerne stopper produktionen af mavesyre og/eller beskytter slimhinderne.

Denne behandlingsform kan dog ikke anbefales som varig løsning. Mavesyren opfylder jo egentlig en vigtig funktion: den dræber de dannede mikrober og muliggør fordøjelsen af protein.

I værste fald fører en længerevarende undertrykkelse af mavesyreproduktionen til bakterielle infektioner.

Kompakt vejledning til forebyggelse af mavesår:

de 5 vigtigste råd om forebyggelse af mavebetændelse og mavesår hos heste!

Vi har alle travlt. Hvis du altså ikke har tid til at læse hele denne artikel, findes der en kompakt vejledning fra American Association of Equine Practitioners (AAEP) med 5 gode råd om forebyggelse af mavesår.

Vejledningen er en del af en slags hvidbog, som let kan findes ved hjælp af Google.

Forfatteren er dyrlægen Beth Davis fra Kansas State University:

Kan du ride på en hest, der har haft mavesår?

Hvis der diagnosticeres et mavesår hos din hest, bør du i første omgang holde nøje øje med hestens adfærd og eventuelt tage kontakt til en dyrlæge, så han eller hun kan fortælle dig, om det stadig er tilrådeligt at ride på hesten.

Smerterne i forbindelse med et akut mavesår er for det meste så store, at du ikke bør ride på hesten. Det er meget ubehageligt og smertefuldt for din yndling, når mavesyren skyller frem og tilbage i maven og kommer i berøring med mavesåret under ridningen. I de fleste tilfælde er det bedst at skåne hesten i en periode, så maven kan regenerere sig.

Sørg for, at der er kommet styr på hestens maveproblemer, inden du langsomt begynder at træne sammen med den igen. Vær meget forsigtig i starten – det er vigtigt, at hesten igen kommer til at forbinde ridning med fornøjelse og ikke med mavesmerter. Du skal lytte til hesten og lære at forstå signalerne, som den udsender.

Hvis hesten for eksempel foretrækker terrænridning eller bevæger sig mere frigjort i galop, bør du ride hesten tilsvarende, så den genvinder motivationen.

  1. Giv dyrene adgang til græs eller hø. Heste var oprindelig græssende dyr med konstant mulighed for at spise grovfoder.

  2. Forsøg at belægge boksene i stalden på en sådan måde, at en hest har udsyn til andre heste, som den gerne tilbringer tid sammen med udendørs.

    Den næste sætning er meget interessant: American Association of Equine Practitioners (AAEP) anbefaler legetøj.

    Man bør give hestene en bold at lege med, så de er beskæftiget i boksene.

    Leg reducerer stress og forebygger aggressiv adfærd.

    Leg kan måske også få hesten til at glemme eventuelle frustrationer.

  3. Dette punkt knytter sig direkte til det første punkt. Fodringen skal være regelmæssig, så dyrets bikarbonatholdige spyt kan opfylde sin buffer-virkning i maven og dermed forhindre dannelsen af mavesår.

  4. Giv din hest så lidt korn som muligt. Korn bidrager til dannelse af flygtige fedtsyrer.

E udblik:

Vi skrev indledningsvist, at mavesår er en hyppigt forekommende diagnose hos heste.

Anbefalingerne vedrørende forebyggelse er værd at overholde, men de skal naturligvis også kunne indbindes i hverdagen – og det er jo ikke altid muligt at undgå stress.

I andre artikler vil vi kigge nærmere på de enkelte aspekter og forklare, hvordan hestens mave kan vænnes til et liv i menneskets varetægt.

Anvendte kilder i denne artikel:

Science:

Overview:

Equine gastric ulcer syndrome:
The continuing conundrum (EQUINE VETERINARY JOURNAL Equine vet. J. (2009) 41 (1) 00-00 doi:

Keeping Horses Healthy:
Update on Equine Gastric Ulcers (Beth Davis, DVM, PhD, DACVIM Kansas State University Manhattan, Kansas)

Hvis du er interesseret i yderligere informationer fra American Association of Equine Practitioners (AAEP), kan du besøge denne side: www.myHorseMatters.com

"Magengeschwüre beim Pferd erkennen und verhindern" af dr. Meyer (IWEST) i magasinet Endurance Insight, udgave maj/juni 2010von Dr. Meyer (IWEST) im Magazin Endurance Insight, Ausgabe Mai/Juni 2010