Kan den "rigtige" sadelgjord være med til at gøre ridningen mere behagelig for min mavepatient?

Hvis du ejer en hest med maveproblemer eller generelt følsom mave, ved du, at den ikke kun udviser manglende lyst til at rides, men også til at få sadel på.

Fodring af heste med maveproblemer er et vigtigt tema. Her kan du bestille en  gratis Equine74 Gastric foderprøve.Find frem til problemet

Det er for mange ryttere ikke umiddelbart indlysende, hvorfor sadelgjorden kan give mavepatienter smerte. Sadelgjorden sidder længere fremme end maven og trykker i princippet ikke direkte på hestens mave. Alligevel viser dyr med følsomme maver med al tydelighed, at de har smerter på grund af sadelgjorden.

Trykket på gjordlejet øges, når sadelgjorden sættes på – og det får ofte hesten til at trække maven op. Den strammede mave og bevægelserne under ridningen, frem for alt i trav og galop, får mavesyren til komme op i den øvre og mere følsomme del af maven, hvor der ikke er kirtler. Hvis hesten har en sund mave, er det som regel ikke noget problem. Men hvis mavens slimhinde allerede er irriteret eller skadet, opstår der meget ubehagelige smerter for hesten, når slimhinden angribes.

For heste med mavesmerter er det derfor mange gange en hjælp, hvis sadelgjorden er polstret eller har en større anlægsflade, så trykket fordeles bedre. Når sadelgjordens tryk på gjordlejet, dvs. brystmusklerne og -benet, fordeles bedre, strammer hesten ikke maven så kraftigt – og mavesyren forbliver så for det meste i den nedre del af maven, hvor der er kirtler, og kommer ikke i berøring med de følsomme steder i det øvre maveafsnit.

Det vigtigste er at finde den rigtige sadel til DIN hest

Den mest velegnede sadelgjord til heste med maveproblemer er forskellig fra hest til hest. Der findes et stort antal modeller. Sadelgjordens materiale kan for eksempel være neopren, læder, imiteret læder eller lammeskind. Formerne er også forskellige fra producent til producent – de kan være ekstremt brede, anatomisk formede eller have en meget stor og rund overflade. 

Det kan anbefales at lade hesten spise hø inden ridningen, så mavesyren absorberes af spyttet, som produceres under tygningen af høet, i stedet for at angribe maveslimhinden. En hest med følsom mave bør aldrig være aktiv på tom mave.

Heste med maveproblemer viser ofte, at de har smerter. De slår for eksempel med halen og forsøger at nå gjorden eller biddet med benene. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på hestens adfærd. I akutte faser er det meget ubehageligt for hesten at trave og galoppere, fordi mavesyren skvulper kraftigt frem og tilbage i maven under bevægelserne. I sådanne tilfælde skal man enten helt undgå at ride eller kun ride i skridt. 

Equine 74 Gastric har nogenlunde den samme effekt som spytproduktionen. Supplementet er i stand til at absorbere overskydende mavesyre, så den ikke angriber den beskadigede maveslimhinde. Derfor er det oplagt at give hesten en ekstra portion Equine 74 Gastric inden ridningen, så du kan udnytte den positive effekt!

Neuer Call-to-Action